Tibet

Jeg boede mange måneder i Kinas vestlige provins,

Yunnan-provinsen, for at vænne mig til højdesyge, da jeg senere skulle rejse til Tibet. Jeg havde fået den skøre idé, at jeg ville foretage rejsen over land, i en jeep, fordi jernbanen til Tibet endnu ikke var færdig.

Dette viste sig at være et stort logistisk problem på flere områder, så jeg brugte lang tid på at skaffe de nødvendige tilladelser til det.

Til sidst fik jeg en politimand, jeg havde lært at kende privat, til at skaffe mig de nødvendige tilladelser, og jeg rejste til Tibet med jeepen, til Lhasa (Tibets hovedstad): https://da.wikipedia.org/wiki/Lhasa

Det var en vild rejse, og jeg har aldrig før eller siden følt mig så alene i verden, som jeg gjorde på min rejse over det tibetanske plateau mod Mount Everest Base Camp.

Til sidst nåede jeg Mount Everest Base Camp og tilbragte natten ved foden af kæmpen. Det var en blanding af højdesyge og glæden ved endelig at have nået endnu et mål.

Den videre rejse fra Tibet og ind i Nepal gik gennem to byer, to byer der var fyldt med smuglere, og bestemt ikke behagelige steder. Men rejsen mellem den høje golde tundra i Tibet og den frodige tropiske regnskov i Nepal var den vildeste oplevelse nogensinde.

Her er billeder fra min tur gennem Tibet: